top of page

Afslappende weekendkursus i lyse lokaler:

Lær at give afstressende wellnessmassage til familie og venner 

Vil du gerne lære at give god wellnessmassage til dem, du holder af? Massage er rent velvære for kroppen og kan virkelig afstresse mange efter en lang dag. I løbet af dette weekendkursus lærer du de helt grundlæggende massagegreb, som du kan gå hjem og bruge med det samme.

Dette weekendkursus er åbent for alle og der er ingen krav om forhåndskendskab til massageteknikker. Du skal bare have lyst til at lære at give god massage til andre – det kan eksempelvis være familien derhjemme, venner, i sportsklubben, i foreningsregi eller andet.

Wellnessmassage.jpg

Som kursist vil du få en stille og rolig oplæring i de forskellige massagegreb, som du kommer til at mestre så godt, at din massage bliver en behagelig oplevelse for andre.

 

"Jeg har deltaget i et weekendkursus, hvor jeg lærte at give wellnessmassage. Den grundige undervisning, både teoretisk og praktisk, har gjort, at jeg nu føler mig godt klædt på til at kunne forkæle familie og venner. Underviseren havde en skøn, indlevende og anerkendende formidling, og jeg følte mig i trygge hænder hele weekenden. Mine bedste anbefalinger til skolen. Det er - uden tvivl - ikke det sidste kursus jeg har deltaget på." / Mette Lindegaard Bak

 

Du lærer at massere hele kroppen

Du vil blive introduceret til at give en fuld helkropsmassage, herunder massage af nakke, ryg, skuldre, balder og ben, hænder og arme, hofter, ansigt og hovedbund. Mange lærer i løbet af ganske kort tid, hvordan de kan løse op for både stress, myoser og muskelspændinger.

 

Vær opmærksom på, at det er wellnessmassage, vi underviser i på dette weekendkursus og ikke dybdegående massage. Hvis du er professionel behandler, så vil vi anbefale at du kigger nærmere på vores øvrige kursuskatalog.

 

Et weekendkursus med lidt teori og meget praksis

Du vil selvfølgelig blive introduceret til, hvordan kroppen er opbygget, og hvordan vores muskler hænger sammen, men vi vil også bruge rigtig meget tid på at øve de forskellige massageteknikker.

 

​Derfor skal du være indstillet på, at vi øver os på hinanden i løbet af kurset, for på den måde kommer du til at kende mange forskellige krops- og hudtyper. På den sidste kursusdag, kommer der ”kaniner” udefra, så alle kursister afslutter med at prøve at give en hel massage på en udefra kommende person.

 

Vi har både tæpper, lagen og håndklæder, og du skal ikke medbringe noget selv.

Dato: 

Kurser for 2024 er under planlægning

Underviser: Pia Henriksen

Timer: Kurset varer 2 hele dage á 8 timer

Pris: 3.995,- kr. inkl. alle materialer 

Om Skolen for Muskelterapi

Vi lægger vægt på at have en hyggelig atmosfære, hvor man motiveres til at tage læring til sig og udvide sin faglighed. Vores undervisere er alle professionelle behandlere, der løbende holder sig opdateret med nyeste viden om de fag, de underviser i. Undervisningen foregår i lyse og moderne lokaler. 

bottom of page